Foreningens initiativpris Yggdrasilprisen

Generalforsamlingen i april 2013 besluttede at indstifte Yggdrasilprisen, som hvert år skal gives til en person, en institution eller en organisation inden for Hovedstadsforeningens område for et ”fremragende socialpolitisk initiativ” i det forløbne år.

Træet Yggdrasil bliver kaldt livets træ. Træet har tre rødder. Den ene rod voksede ind under Asgård, hvor guderne levede, frem under den rod sprang kilden, som hed Urdarbrønden. Ved den kilde samledes guderne hver dag for at rådslå. Her levede også Urd (fortids-), Verdande (nutids-) og Skuld (fremtids-) gudinderne. Den anden rod voksede ind under Jotunheim, hvor rimturserne (jætterne) boede. Ved denne rod lå visdommens brønd (Mimers brønd). Brønden var ejet af jætten Mimer der gav gode råd, når guderne havde brug for det. Mimer var så klog, fordi han hver dag drak af visdommens brønd. Den tredje rod voksede ind over dødsriget Hel i Niflheim. Ved den rod var kilden Hvergelmer. Det var fra denne vandet kom, da verden blev skabt. Yggdrasil, livets træ, holdt sammen på alt dette, det havde en meget stor kraft der overgik alt andet på jorden.

Prismodtagere:
2014: Ældre Sagens Livsmods- og sorggrupper
2015: Trampolinhuset - fristed og forsamlingshus for flygtninge
2016: Asrin Mesbah, JuraRådgivningen
2017: Özlem Cekic, Foreningen Brobyggerne
2018: Næstehjælperne


Priskommitéen 2019
Bente Rich, valgt af generalforsamlingen
Carsten Larsen, valgt af generalforsamlingen
Mette Roerup, valgt af generalforsamlingen
Ove Lund, udpeget af bestyrelsen
Patrick Hansen, udpeget af bestyrelsen
Jørgen Gundlach, udpeget af bestyrelsen